Nyhedsbrev sommer 2022

I ønskes alle en dejlig sommer med gang i hjulene og vind i sejlene!

D. 10/06 2022

Det er sommer…

…det er sol, og det er dejligt! Havehynderne er allerede blevet godt brugt, og den første røde næse har været vist frem i al sin glinsende glans. Sommerferien nærmer sig med hastige skridt og med den planer om lange sommeraftener på terrassen med rosé og is. Inden vi kommer så langt, vil vi dog gerne her fra Ondisplay fortælle lidt om, hvad vi har gået og fiflet med de sidste par måneder.

BilledBox..

… er det sidste nye produkt fra Ondisplay. BilledBox er software til elektroniske billedrammer, og du kan hos os enten downloade softwaren til en eksisterende computer, eller du kan købe det hele gennem os. Softwaren gør det muligt for dig at sende billeder via mail fra din telefon til moster Grethe og Bedste Olga, så de få minutter senere kan glæde sig over billederne på skærmen i deres stue. Du kan dele mailadressen med hele familien, hvorved både store og små kan sende små hilsner i form af både tekst og billeder. BilledBox er allerede ude hos flere, og tilbagemeldingerne har været rigtig gode!

En receptionsstander går ikke på ferie…

… i modsætning til resten af os. Med en receptionsstander, der kan vise både vej og tilkalde medarbejdere til besøgende, kan du frigive tid hos dine medarbejdere og altid byde dine gæster velkommen. Vi har just udviklet en smule på ”tilkald medarbejder”, så det nu er muligt, ud over at modtage en sms og/eller en mail, at få en besked op på infoskærmen i kontoret, når der ankommer gæster i receptionen. Infoskærmen kan på den måde fungere som en ”normal” infoskærm med relevante nyheder, kalender, vejr etc. det meste af tiden, men når en gæst melder sin ankomst, skifter skærmen øjeblikkeligt til i stedet at indeholde informationer om, at der er kommet en gæst, der skal afhentes.

 

Ferie

Receptionsstanderen holder som sagt ikke sommerferie…

… men det gør vi. Det vil dog hele sommerferien være muligt at få support, hvis du ringer på vores hovednummer: 70 26 56 17

Og med de ord er der ikke så meget andet at sige, end at vi ønsker jer alle en forrygende sommer med ferie, hygge, sol, rosé og jordbær på terrassen!