Hos Ondisplay fejrer vi efteråret med ny medarbejder

Hos Ondisplay fejrer vi efteråret med ny medarbejder

D. 13/10 2015

Efteråret er over os, men her hos Ondisplay er den gode stemning og energien i top. Mens naturen omkring os justerer til blot at overleve vinteren, har vi hos Ondisplay valgt at satse på den fortsatte vækst. D. 5/10 2015 bød vi således velkommen til Ondisplays nye medarbejder, Malene Eilers, der med højt humør og gå-på-mod er hoppet direkte ind i vores travle hverdag.

Som uddannet cand.pæd.soc. byder Malene ind med en kommunikativ stærk indgangsvinkel og en alternativ tilgang til de i Ondisplay vante procedurer. Med en projektlederuddannelse og -erfaring i bagagen fører hun opgaverne sikkert i mål, og griber de bolde, der bliver kastet op i luften.

Hvis vi tager et lille kig ind bag medarbejderen, møder vi en person, der lader op i den sociale interaktion, og brænder for, i alle aspekter af hendes liv, at tilbringe tid med folk, der forstår og holder af at engagere sig.

Her hos Ondisplay ser vi frem til et givende kollegaskab med Malene, der uden tvivl vil bringe udvikling, nye kvalifikationer og ikke mindst mange sjove stunder med sig.

 

Tilbage til oversigten

Del denne nyhed

bubblemedia