Workshop hos Kalundborg Kommune

Workshop hos Kalundborg Kommune

D. 12/01 2017

Tirsdag d. 10/1 2017 var Ondisplay på besøg hos Kalundborg kommune. Kommunen havde samlet 16 medarbejdere, hvoraf de fleste allerede arbejder med Ondisplay, og de sidste skal til at gøre det.

Paco og Malene tog turen over fra det jyske og blev mødt af en flok engagerede og motiverede personer, der deltog aktivt og havde en masse gode spørgsmål om brugen af Ondisplay. Sammen gennemgik vi Ondisplays forskellige muligheder for at øge fleksibiliteten, skabe smutveje, vælge opsætningsmuligheder, lavede praktiske øvelser osv.

Kalundborgs medarbejdere gav efterfølgende rigtig god respons til kurset. De sagde bl.a., at det var rart at få en gennemgang af de forskellige muligheder for at gøre det nemmest og mest fleksibelt for den enkelte bruger, og at det var dejligt at mødes på tværs af kommunen for at dele erfaringer.

For os hos Ondisplay var det en udsøgt fornøjelse at stå ansigt til ansigt med personer, som vi ellers kun har snakket med via telefon og mail. Der er nu engang ikke noget, der kan erstatte den personlige kontakt!

Tak til Kalundborg for gode samtaler, godt humør, aktive kursusdeltagere og lækker kage!

Skal vi besøge din virksomhed/kommune? Ring til os allerede i dag for at høre hvilke muligheder der er. Vi tilpasser kurset efter dine ønsker, og da det er en god mulighed for os for at komme ud og sige "hej", gør vi det rigtig billigt, uanset om I kommer til os, eller om vi skal komme til jer.

nyheder/workshop-kalundborg/kalundborg-kommunes-workshop01-kopier.png

nyheder/workshop-kalundborg/kalundborg-kommunes-workshop02-kopier.png

nyheder/workshop-kalundborg/kalundborg-kommunes-workshop07-kopier.png

nyheder/workshop-kalundborg/kalundborg-kommunes-workshop08-kopier.png

Tilbage til oversigten

Del denne nyhed

bubblemedia