Forårs nyhedsbrev

Der er efterhånden gået et par måneder siden vi sidst udgav et nyhedsbrev. Men det betyder bestemt ikke, at udviklingen i Ondisplay-teamet er gået i stå. Vi arbejder hele tiden med nye projekter, og i dette nyhedsbrev vil vi gerne præsentere jer for nogle af dem.

D. 09/06 2020

Trænger i også til et gratis og smertefrit ansigtsløft?

Hos Ondisplay ønsker vi løbende at opdatere vores funktioner og tilbyde vores kunder nye muligheder indenfor opsætninger.

Vi har allerede været i kontakt med et par kunder og gennemgået deres eksisterende løsninger. Nogle har været yderst tilfredse med den skærmopsætning de allerede har, mens andre har givet udtryk for at de godt kunne tænke sig at give deres et “ansigtsløft”. 
I den anledning opfordrer vi vores kunder til at kontakte os hvis de føler at deres skærme trænger til en “opfriskning”.

Foråret har været et specielt et af slagsen, men det ser da ud til, at vi efterhånden er kommet ud på den anden side.
Her hos Ondisplay oplever vi en markant stigning af opkald fra mulige kunder, og vores supportafdeling har da også fået lidt mere at se til.

Digital reception

Vi har oplevet en stor efterspørgsel på vores digitale reception. Derfor har vi taget skridtet og udviklet en hjemmeside til vores søster produkt (receptionsstander.dk). Her kan man se de forskellige funktioner vi tilbyder.
  • Tilkald af medarbejder.
  • Vejvisning til f.eks. mødelokaler.
  • Registrering af gæster.
  • osv…
Systemet kører på en touch-skærm, som både kan sidde på en stander eller være monteret på væggen.
Kontakt os hvis vi skal have en snak om mulighederne.

Nyt support system

Hos Ondisplay vægter vi vores kunders behov højt. Vi har derfor valgt at igangsætte et nyt support-system der håndterer henvendelser, så vi bedre kan følge en sag fra start til slut.
Med support-systemet kan du følge dine og dine kollegers sager, og se hvor langt vi er kommet med jeres henvendelse. Sagerne bliver også gemt, så i altid kan tilgå dem når/hvis jeres medarbejder er gået på ferie eller har fri.

Chom har efter genåbningen af Danmark fået travlt med at producere forskelligt grafisk materiale til  vores kunder. De, der ikke selv har tid til at lave indhold til skærmen eller blot ønsker at få et pænere samlet indtryk, kan få produceret materiale direkte hos os. Det kan enten være til en fast pris, med klippekortsordning eller som et månedsabonnement.
I skrivende stund sidder hun meget koncentreret foran sin computer og er ved at producere et videospot til en kunde, der skal bruge spottet til at reklamere for et nyt produkt på en udendørs pylon.

Ondisplay gruppebillede 2020