Funktioner og moduler

Ondiplay software er bygget op ud fra devisen om, at ikke to kunders behov er ens.
Af samme årsag er der en lang række funktioner i systemet, der underbygger fleksibiliteten
og en lang række moduler, som man kan vælge at få integreret i sine skærme til automatisk visning.

Funktioner

Brugerdefineret adgang til systemet

Ondisplays software skal være fleksibelt i forhold til den enkelte bruger. Derfor kan vi give den IT-kyndige, der har mod på at arbejde teknisk i systemet, en mere udvidet adgang end medarbejderen, der blot ønsker at få et billede, dokument eller video op på skærmen i en fart.

Brugerdefineret adgang til skærmene

På samme måde kan vi også åbne og lukke for adgangen til at lægge medier op på de forskellige skærme eller endda helt ned til forskellige felter på skærmen. På den måde kan forskellige afdelinger have adgang til at lægge op på specifikke felter på bestemte skærme, mens andre medarbejdere kan have adgang til alle felter på alle skærme.

Infoboards

Med infoboards kan du arbejde i systemet. På den måde kan I på tværs af lokationer bruge de samme skabeloner på jeres skærme, og du kan nemt rette dine beskeder til.

Inddeling af skærm

Uanset hvor mange felter du ønsker din skærm inddelt i, så kan det lade sig gøre. Vi har stor erfaring med, hvad der virker ud fra dit behov og dine ønsker, så vi følger og guider dig naturligvis hele vejen.

Dansk support

Når du har brug for at komme i kontakt med en medarbejder hos Ondisplay, vil du altid komme i kontakt med én, der dagligt sidder og arbejder med systemet på vores kontor i Skanderborg. Support og undervisning kan dog også foregå på engelsk, hvis det ønskes.

Intern softwareudvikling

Hos Ondisplay har vi vores egen udviklingsafdeling, og vi sender derved ikke vores udviklingsopgaver ud af huset. Herved er der i sidste ende penge at spare på kostumeret udvikling, og vores system bliver løbende opdateret med nye muligheder – bl.a. på baggrund af vores kunders ønsker.

Hurtig upload

Få beskeder, billeder, videoer osv. op på skærmene med kun ganske få klik.

Fleksible bookinger
  • Planlæg visninger langt ud i fremtiden
  • Automatisk afspilning med faste intervaller; f.eks. hver mandag, hver december etc.
  • Lad vigtige beskeder tage over for de faste beskeder, der kører på din skærm. Kan bl.a. gøres på faste tidspunkter eller bestemte dage.
Grafisk opsætning

Ud fra jeres ønsker til fonte, farver, logo etc. sørger vi for, at skærmens visuelle udtryk er i tråd med firmaets generelle profil.

Moduler

Vores moduler integreres på forskellig vis i jeres infoskærmssystem.

Visningen og opdateringerne sker automatisk, så det er en nem måde at holde skærmen ajourført på, uden at skulle ind og lægge noget op manuelt.

Kalender

Få vist møder, fødselsdage etc. for den pågældende dag, en uge eller en anden på forhånd defineret periode på skærmen fra eksempelvis Exchange og Google.

Billeder via Email

Vi kan oprette en konto til jer, der kun bruges i forbindelse med jeres skærm. Alle billeder sendt til denne mail vil dukke op på skærmen. Det kan enten ske automatisk eller efter godkendelse af administrator.

Integrering med andre systemer

Vi kan integrere forskellige systemer i Ondisplay, så informationer kommer op på dine skærme. Vi har udviklet integrationer med Winkas, C&B, Bilbasen og mange flere. Ønsker du visning fra et specifikt system, så kontakt os gerne.

RSS-feeds

Visningen af RSS-feeds bruges af vores kunder oftest i forbindelse med at have nyheder fra eksempelvis DR, NEWS eller CNN kørende i bunden af skærmen.

Sociale medier

Ønsker du at vise dine sidste opslag fra Facebook på skærmen, kan vi få disse op automatisk med eller uden kommentarer. Det samme er gældende med Twitter.

Jobnet

Flere Jobcentre, vi har som kunder, får automatisk vist ledige jobs i området på deres skærme.

Offentlig transport

Få vist de næste afgange fra de nærmeste busser, tog etc. på dine skærme.

Vejret

Få dagens eller ugens lokale vejrprognose op på din skærm.

Nummersystemer

Vi kan integrere jeres nummersystem i Ondisplay, så det vises på hele eller en del af skærmen.

Op- og nedtælling

Flere af vores kunder bruger denne funktion til eksempelvis at tælle ned til en lancering af et nyt produkt eller afholdelsen af et socialt arrangement eller tælle op fra sidste arbejdsskade.

Visning fra andre systemer

Vi kan lave udtræk fra f.eks. DBU, Power BI og Milestone Security System. Ønsker du udtræk fra andre systemer så kontakt os gerne for at høre om mulighederne.

Med NEWS Vision kan du afspille nyheder fra TV 2 NEWS uden lyd og med tilhørende tekst i et felt på din infoskærm. Indslagene indeholder nyheder, sport, finans og vejrudsigt. Indholdet er fra TV2 NEWS men med udvalgt indhold egnet til Indoor TV. Det betyder, at stødende indslag sorteres fra, så nyhederne kan vises uanset seernes alder.