Nyhedsbrev jul 2020

I ønskes alle en skøn jul og et brag af en (lille) nytårsfest!

D. 1/12 2020

....nedtællingen til juleaften

Så er vi med indgangen til december måned begyndt nedtællingen til juleaften. Tiden er nu inde til at lade duften af gran og clementiner blande sig med den liflige odeur af de nybagte vanillekranse, mens hænderne bliver varmet på et varmt krus gløgg, og ørerne bliver forkælet med julesange sunget af Frank Sinatra. Virkeligheden er måske nærmere hyper aktive børn og 1.000 ting, der skal nås inden den 24., men så er tingene trods Covid-19, som de plejer.

Dage
Timer
Minutter
Sekunder

… nye kunder

og en af dem er Marqus pizzarestaurant. De har just totalrenoveret deres restaurant, og ville i den forbindelse gerne gøre helhedsindtrykket mere moderne. Ergo har de nu tre vandrette skærme hængende over disken, en lodret 4K skærm hængende længere ude i butikken og en skærm med høj lysstyrke hængende i vinduet for at tiltrække kunder med tidsaktuelle tilbud. 

… nye infoboardskabeloner

der er en blanding af temaer, f.eks. Halloween, jul, op- og nedtælling og Covid-19, samt en standard skabelon med alskens muligheder for selv at designe sit opslag. Der vil løbende komme flere designs, så du kan roligt glæde dig!

Hvis du har ønsker til temadesigns, eller de nye skabeloner endnu ikke er tilgængelige for dig, så kontakt os gerne

 

… nye undersider på den danske hjemmeside

hvor vi har lagt billeder ind af forskellige spændende og anderledes skærme til inspiration. De fleste af os er vant til at se de samme firkantede skærme i butikker og i gadebilledet, men mulighederne for skærmløsninger er mange!

Vi har også lavet en underside tilegnet Covid-19, hvor vi bl.a. har linket til infografikker og plakater, som man nemt kan hente ned og lægge ud på sine skærme.

… ny hjemmeside på engelsk

hvilket ligger godt i tråde med dels vores nye hjemmeside på dansk, og dels det faktum at vores brugere systemet kan vælge mellem brugerflade på både dansk, tysk, engelsk og spansk. Hjemmeside på spansk kommer I nok desværre til at vente længe på!

Vi arbejder, grundet omstændighederne, stadig hjemmefra det meste af tiden. Vi mødes hver 14. dag fysisk på kontoret og får ellers hjælp til at holde hinanden opdateret af telefonerne og Google Meet. Der er stadig gang i fysiske møder med nye og gamle kunder, hvor alle forholdsregler bliver overholdt.

Vi savner nu alle at se resultaterne af Ondisplays Gertrud Sands hyggerier på kontoret, men ser frem til, at vi snart skal forbi kontoret igen for at holde møder. En enkelt pebernød og æbleskive bliver der nok også tid til!

I ønskes alle en skøn jul
&
et brag af en (lille) nytårsfest!