Nyhedsbrev forår 2021

Endelig! Solen er så småt begyndt at afgive lidt varme, og næsevarmerne kan snart pakkes væk i gemmerne. De små forårsblomster nikker glad med hovederne, og de små grene har fået mæslinger (citat: niece).
Her hos Ondisplay sker der lidt, selvom vi fortsat sidder hjemme:

D. 11/03 2021

Nye tider…

marqus pizza
Marqus pizza

… kræver nye løsninger. Vi er i gang med at afprøve, om ”hardware as a service” kunne have relevans for vores kunder. I stedet for at købe deres hardware kan kunden vælge at betale et fast lavt beløb hver måned og på den måde leje deres hardware gennem os. Går noget i stykker, også efter de første 3 år, vil kunden få udskiftet deres hardware. I øjeblikket tester vi konceptet med fokus på restaurationsbrancen, men vi kan lave lignende aftaler med andre brancher.

Nye skabeloner til vores infoboards…

… skulle der til. Vi har siden efteråret arbejdet på at få flere nye skabeloner ind til de af vores kunder, der bruger infoboards. Det har resulteret i flere nye standard skabeloner og (u)hyggelige skabeloner med animationer til bl.a. halloween, jul og påske. Du kan også nemt lave op- og nedtællinger ved at bruge skabelonen, og der er en skabelon på vej med mulighed for at lave tabeller.

På tegnebrættet er også skabeloner til fødselsdage, gæster, nye medarbejdere osv.

Brugen af infoboards gør det nemt og hurtigt at lave flotte professionelle opslag og holde en rød tråd i det visuelle udtryk på dine infoskærme.
Har du ikke allerede adgang til vores infoboards, eller har du kun adgang til de ældre skabeloner, så kontakt vores support.

ONDISPLAY PÅSKE BOARD

Magnus startede…

… som supportelev hos os midt i januar måned. Det var på ingen måde en optimal opstart, i og med vi alle arbejder hjemme, men han er heldigvis ikke så nem at slå af pinden. Efter et par uger overtog han styringen på vores supportsystem, og et par uger efter det overtog han også alle de telefoniske henvendelser.

Vil du holde Magnus beskæftiget, kan du altid henvende dig her.

Magnus er vores medarbejder til support
IT-SUPPORTER
Magnus Boendorf Andreasen

Magnus er vores dygtige IT-supportelev, der sidder klar på både telefon og mail, hvis du har brug for hjælp. Han hjælper desuden vores udvikler med de tekniske opgaver, der løbende kommer ind.

Korte nyheder

… store som små kommer nu i højere grad op på vores hjemmeside. Følg med i, hvad der rør sig hos os her:

Det var alt for denne gang.

Vi håber, I alle får et dejligt forår med rig mulighed for at nyde det lidt varmere vejr!

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin