På kontoret her i Skanderborg er udsigten desværre ikke længere hvid. Heldigvis er kaffen varm og kunderne søde, så på trods af, at det er tiden for aflyste busser og mindre fremkommelige veje er det stadig med godt humør og nissehuen kækt på sned, at vi kommer ind på kontoret.
Udenfor vinduet river blæsten i træerne og regnen prikker på ruden, men indenfor er tæerne
varme og tørre.
Selvom vejret i skrivende stund minder en smule mere om ”efterår” end om ”vinter”, så er det lige, hvad det er; vinter.
Så kom efteråret igen snigende.
Skoven falmer trindt om land alt imens marken bliver mejet og høet høstet. De gyldne farver og sensommerbrisen fylder hjertet med vemodig musik med tanke på de sidste aftenener med rosé på terrassen og bare tæer i græsset.
